Gården > Gårdens Dyr > Får
Merino uld er særdeles ensartet, 90% af fibrene i en ham har en variation i diameter på under 2my.
Merino ulden er helt hvid, uden uønskede farvede fibre. Fåret selv ser umiddelbart gråt ud, det skyldes uldens indhold af lanolin, der bl.a. sætter sig i uldens spidser - som en oilskindsjakke, der beskytter mod sol, blæst, regn og sne.
På Klintemarksgård forsøger vi at fremavle nogle farvede dyr, som tilnærmelsesvis får den samme fine fiber. Vi krydser en af vores væddere, der har et farve-gen, på vores sorte og røde finuldsfår,hvorved det flere gange er lykkedes os at få helt sorte lam. Ved yderligere en liniekrydsning, får de fleste ligeledes sorte lam.
Vi har fibertestet enkelte af disse 2.kryds, og disse er faldet ud med en my på omkring 24-25. Vores avlsmål for rene merinoer er mellem 21 og 23 my. Så vi er godt på vej med disse krydsninger.
Ulden skal bruges til vores eget garn, hvorved vi kan frembringe forskellige naturnuancer til at strikke sammen med det hvide merinogarn.